Kikkertguide - Indstilling af din kikkert -
Få alle din spørgsmål omkring kikkerten besvaret
Hvad de forskellige ord betyder, hvor tingene stammer fra, hvordan du indstiller kikkerten og hvilken forstørrelse du skal have.
Hvilken størrelse riffelkikkert eller håndkikkert skal jeg købe, skal det være en kikkert med en kraftig forstørrelse eller med forholdsvis lille forstørrelse, skal det være med 40,50 eller 56mm linse??
Hvilken forstørrelse skal riffelkikkerten have?
Til almindelig jagt dvs. almindelig pürsch og anstandsjagt (Hochsitz) på klovbærende vildt, anvendes for det meste riffelkikkerter med en forstørrelsesgrad på op til 9 – 12 gange. Disse riffelkikkerter starter som regel med en forstørrelsesgrad på omkring 2.5 – 3 gange forstørrelse, det er kikkerter med en bred anvendelighed, da de kan anvendes til de fleste former for riffeljagt, lige fra de ofte korte skud på en trykjagt, hvor skud til vildt i bevægelse ofte forekommer, til skud på de lange hold på pürsch og anstandsjagt. (eks. 2.5-10x56 eller 3-12x56) = (laveste forstørrelse - højeste forstørrelse x56 = forreste linsediameter i mm)Hos de jægere, hvor anvendelsen af riffelkikkerten hovedsagelig er til tryk og drivjagt, vil kikkerter med en forstørrelsesgrad på helt ned til 1.25-1.5 ganges forstørrelse og med en max. forstørrelsesgrad på 4.5-6 gange forstørrelse vil være at foretrække (eks. 1.25-4.5x26 eller 1.5-6x42).
1.25-4.5x26E Klik på billedet for at gå til produkt |
1.5-6x42 Klik på billedet for at gå til produkt |
Grunden til det er at skud på de forholdsvis korte skudafstande, samt skud til vildt i bevægelse ofte forekommer, der er den lille forstørrelsesgrad en stor fordel, da mindre forstørrelse altid giver et større synsfelt, d.v.s. det er væsentligt nemmere at finde vildtet i kikkerten, samt følge/holde kontakt til løbende vildt.
Tube Diameter – hvad er det og hvorfor? (rørdiameter på riffelkikkert)
Der anvendes 2 forskellige diameter på røret (målt det smalleste sted) af riffelkikkerter i dag enten 1” (25.4mm) eller 30mm. Førhen har det kun været muligt at købe kikkerter i tomme - mål, da man her i Europa ikke havde nogen standard på tube diameter, var det import af amerikanske kikkerter der satte standarden for rør - diameteren på riffelkikkerterne her i Europa.Men på et tidspunkt begyndte de europæiske producenter af riffelkikkerter at producere deres kikkerter med en tube diameter på 30 mm, som i dag er de europæiske jægeres foretrukne rør - diameter på deres riffelkikkert, ja selv amerikanerne har måtte indføre denne 30 mm tube diameter i deres program, dels p.g.a. det europæiske marked som efterhånden foretrak den 30mm version, frem for den amerikanske 1” (25.4mm) version, men da også fordi at købere i USA også var begyndt at forespørge på riffelkikkerter i denne diameter også. Skumringsegenskaberne for disse 2 forskellige diametre er ens, men vægten på en 1” kikkert er som regel 50-80 gram mindre for den samme kikkert, som i 30mm versionen.
Hvilken forstørrelse skal håndkikkerten have?
Forstørrelsesgraden på håndkikkerter ligger blandt jægere for det meste fra 7 ganges forstørrelse, til 12 ganges forstørrelse, hvorimod flere ikke jægere, men almindeligt naturinteresserede ofte vil foretrække de høje forstørrelsesgrader, da de ofte observerer dyr eller fugle på lange afstande, og tit og ofte fra samme observationssted, og de har derfor som regel ikke problemer med rystende hænder p.g.a. en høj puls, som tit og ofte er jægernes store problem, hvis de har valgt en kikkert med for kraftig forstørrelse, så på pürsch hvor jægeren af og til må ned og kravle med riffel og skydestok, samt gå foroverbøjet i anstrengende stillinger, er det vigtigt at den pågældende jæger under disse strabadser/forhold stadigvæk kan holde sin kikkert så roligt, at det er muligt at holde kontakt med et dyr ud af en flok, som der pürsches efter.8x42 | 10x42 | 10x50 | 12x50 |
Forstørrelsesgraden på håndkikkerter hos jægere er derfor varieret, da både alder og fysik spiller en rolle, m.h.t. hvor rolig en hånd man har under disse forhold, så hvis man er i tvivl hvilken forstørrelse man kan magte, er det en god ide at låne en håndkikkert af en af sine jagt kammerater, med den forstørrelsesgrad, som man kunne tænke sig at købe, og så prøve den af under de forhold man påtænker, at den skal kunne anvendes under.
Nærfokus
Nogle kikkerter er i dag fremstillet således at man kan fokusere helt ned til 1-2 meters afstand til objektet, d.v.s. at man har mulighed for at studere fugle, dyr og insekter med kikkert på disse korte afstande, en helt ny måde at anvende kikkert på.
Linsediameter og udtrædelsespupil = exit-pupil
Den foretrukne linsediameteren her i det nordlige Europa ligger på 50mm eller 56mm, da vi heroppe nord på, også ønsker så stor lysgennemgang i kikkerten som muligt, så vi også har mulighed for at anvende kikkerten til skumringsjagt, eller jagt om natten i måneskin. Lysgennemgangen betegnes som udtrædelsespupillens diameter, d.v.s. for at opnå maximum lys til øjet skal udtrædelsespupillen ligge fra 5 – 7mm, hvor 7mm betegnes som det maksimale, at øjets pupil hos et ungt menneske kan udvides til, udtrædelsespupillen bliver mindre med alderen da øjets flexibilitet mindskes med alderen, d.v.s. at det skønnes at en 50 årigs udtrædelsespupil maximum kan blive ca. 5mm, så det forholder sig således at en 50 årig ikke vil kunne udnytte en 8x56 håndkikkerts store lysgennemgang, da udtrædelsespupillen på denne kikkert er 7mm ( 8:56=7 ) så d.v.s. at en 8x42 håndkikkert, som fysisk fylder og vejer væsentlig mindre end en 8x56, og derfor er nemmere at have med på jagt, ville i samme kvalitet som 8x56 modellen, fuldt ud kunne give det lys som en 50 års udtrædelsespuil kan udnytte/optage, da udtrædelsespupillen for en 8x42 håndkikkert er på 5.25mm ( 8:42=5.25 ) Udtrædelsespupil = exit-pupil.
Dæmringstallet
Dæmringstallet er et tal for hvor gode skumringsegenskaber en kikkert har, d.v.s. jo højere dæmringstal og udtrædelsespupil en kikkert har, jo bedre skumringegenskaber har kikkerten, dæmringstallet udregnes ved at gange kikkertens forstørrelse med linsediameteren, og derefter tage kvadratroden af resultatet, eks. 10x50 håndkikkert, 10x50=500 og kvadratroden af 500 er 22.36 som er dæmringstallet for denne kikkert. Alle disse udregninger af udtrædelsespupillen og dæmringstal er kun vejledende tal for, om den pågældende kikkert har de egenskaber man søger, og ved sammenligning af flere forskellige kikkerter, bør man altid sikre sig at der er tale om kikkerter i samme kvalitet, da de udregnede tal ikke tager forbehold for kikkertens opbygning, linsernes/prismernes kvalitet eller coatning, som er væsentlige faktorer, når man ønsker en kikkert med gode skumringsegenskaber.
Linser/Prismer
Der anvendes i dag flere forskellige typer linser til kikkertfremstilling, de mest anvendte typer er BAK4 og BK7, hvor BK7 er optisk glas af en god kvalitet, typisk anvendt til prisbillige kikkerter, hvor BAK4 linser typisk anvendes til kikkerter af bedre kvalitet, da BAK4 linser har et meget højt lysbrydningsindeks, giver disse linser i gennemsnit 40% bedre lystransmission end BK7 prismer, og er derfor den mest anvendte linsetype til kikkerter, der skal kunne anvendes til skumringsjagt. BAK4 linser giver også et meget lyst og klart billede i kikkerten, med et meget skarpt motiv helt ud i kanterne af synsfeltet ( Randskarphed), samt en rigtig god farvegengivelse.Øjenafstand - riffelkikkert
Øjenafstanden kan være meget forskellig fra et kikkertfabrikat/model til et andet. Max. øjenafstand måles ved at se igennem kikkerten med en afstand fra kikkert til øjet på ca. 15cm, og så føre kikkerten langsomt nærmere øjet indtil der er fuld synsfelt i kikkerten, og derefter måles afstand fra kikkert til øje, dette er max. øjenafstand. Max. øjenafstand er i særdeleshed en værdi der er til gavn for jægeren, der ønsker at købe en kikkert til en riffel af kraftig kaliber, da kikkerter med kort øjenafstand her p.g.a. deres kraftigere rekyle, ind i mellem kan ramme jægeren lige over øjet, i sær ved liggende skydning hvor hovedet er tættest på kikkerten.Okular – håndkikkert
Okularet kaldes den lille linse i kikkerten, der er tættest på øjet. Nogle kikkerter har i forbindelse med okularet twist up eye piece, d.v.s. at den bagerste del af okularet, kan drejes ca. en ½ omgang og derved skydes øjenstykket et stykke ud, denne type kikkert er særdeles velegnet til brillebrugere, da okularet kan drejes ned ved brug af brille. Nogle kikkerter har en lignende funktion, hvor gummibælgen på okularet er foldet rundt, og ved at rette folden ud på denne type, opnår man den samme effekt som ved at dreje på et twist up eye piece. Se foto.Justering af håndkikkert
Når man kikker på eller anskaffer sig en håndkikkert, er det vigtigt at kikkerten bliver justeret ind til en selv, før man enten kan vurdere kikkertens kvalitet, eller kan få det fulde udbytte af håndkikkerten.Uanset hvilken type af kikkert der er valgt, er det vigtigt at øjeafstanden som det første justeres ind, det gøres ved at ændre på de to okularers afstand (se foto), således at man kun ser et rundt billede når man ser igennem kikkerten.
Der er flere forskellige fremgangsmåder at grundjustere kikkerter på, alt afhængigt af mærke og type det er, men her gennemgår vi de 2 mest anvendte typer.
Den ene type er typen, hvor det højre okular har en justerings ring mellem det bagerste øjestykke og linsen, samt rullen i midten til fokus øverst (se foto)
Ved denne type, tager man kikkerten op og ser igennem den, men kun med venstre øje åbent, højre øje skal være helt lukket, man finder et fast punkt 30-70m ude at fokusere på, og justere nu på midterrullen (centerfokus) indtil punktet er helt skarpt og herefter må midterrullen ikke røres, før at højre øje er justeret, derefter mens man stadigvæk har kikkerten på samme punkt 30-70m ude, skifter man øje til at højre øje nu er åbent og venstre helt lukket, og nu justeres på ringen på det højre okular, til det faste punkt er helt skarpt, nu er kikkerten grundjusteret til dig, og fremover skal du kun bruge midterrullen til at stille skarpt på de forskellige distancer.
Den anden type kikkert er med en justerings ring på hvert af de to okularer, og denne kikkert type grundjusteres på samme måde som den med kun en justerings ring, bortset fra at man her ikke anvender midterrullen (centerfokus), men her udelukkende anvender justerings ringen på okularet, men med samme fremgangsmåde som på den anden type, ved at lukke det øje hvor der ikke grundjusteres på okular ringen, og derefter skifte til modsat øje og den anden justerings ring, midterrullen anvendes her kun til at stille skarpt med, på de forskellige afstande.
Coating
Coating er er en overfladebehandling som man giver linserne, således at linserne ikke er modtagelige for lysreflekser udefra, samt at lys og billede transmitteres ind til øjet på bedst mulig måde, med den bedst mulige kontrast og farvegengivelse, og med et minimum af lys tab til følge. Der anvendes i dag flere typer coating, eks. fully coated giver et samlet lys tab på ca.15%, multi coated giver et samlet lys tab på ca.10%, og fully multi coated er den bedste coating med et lys tab på kun 5%. Farverne på coatede linser kan variere fra blålige til lilla og til tider med brunt til grønt skær.Vandtæt el. Waterproof
Hvis en kikkert betegnes som værende vandtæt, betyder dette at den kan tåle at være kortvarigt under vand, hvilket fortæller at her er tale om en kikkert som er velegnet til udendørs aktiviteter, såsom sejlsport, jagt o.s.v. disse kikkerter er altid fyldt med enten nitrogen eller argon gas, for at holde dem dugfri ved store temperatursvingninger.Rengøring af linser
Hvis linserne på kikkerten skal rengøres, bør dette ske ved først at fjerne snavs forsigtigt, med en blød pensel, derefter bruges en ren blød klud, aldrig papir da papir ridser og ødelægger coatningen på linsen, og dermed nogle af de gode egenskaber kikkerten har, undgå at gnubbe mere end nødvendigt på linserne, der kan anvendes speciel - rens til brillerengøring eller alm. vinduespudse produkter hvis man ønsker linserne affedtet.Gummiarmering
De fleste kikkerter til jagtbrug er i dag gummiarmerede, da denne gummibeklædning gør kikkerten bedre at holde på i vådt vejr, samt ikke så kold at holde på i frostvejr og gummiarmeringen beskytter samtidigt kikkerten mod små slag, som dæmpes en del af armeringen.Justering af alm. riffelkikkert
En almindelig riffelkikkert til jagt brug, har som regel kun 3 steder hvor der er muligt at lave justeringer, her er en hurtig gennemgang af disse 3 punkter.(Klik på billederne for at se dem i stort format)
1. Justering af højde på skud (elevation)
2. Justering af skuddet mod højre eller venstre (windage)
3. Justering af skarphed
Grundjustering af Competition (Se billeder)
Model : 4 – 16 x 50E – SFNSF4 – 16 x 56 CE/B
SF6.5 – 20 x 56 CE/B
SF6 – 24 x 56 CE/B
SF8 – 32 x 50 CE/B
SF8 – 32 x 56 CE
SF10 – 40 x 56CE
1. Sigte i kikkert justeres på okularet, til det står helt skarpt.
2. Afstandsmåler ( fokushjul ) indkøres/justeres, dette gøres eksempel vis på en indskydningsbane på 100 m, hvor der stilles skarpt på skiven med fokushjulet i venstre side af kikkerten ( set bag fra ), derefter aflæses fokushjulets visning af distance til skiven, og såfremt denne visning ikke stemmer over ens med distancen, løsnes de 3 skruer på siden af fokushjulet og hjulet drejes ind på den afstand der er ud til målet ( her 100m )
3. Derefter kontrolleres grundjusteringen ved at sætte fokushjulet på den laveste distance, og se gennem kikkerten på skiven 100m ude, og så dreje langsomt på fokushjulet til skiven på de 100m står helt klart, og derefter aflæs om distancen passer med de 100m. hvis aflæsningen nu stemmer over ens med distancen ud til målet, vil man altid på hvilken som helst afstand, inden for fokushjulets distancer, kunne aflæse distancen ud til målet, blot ved at stille fokus på målet og derefter aflæse distancen på fokushjulet.
Der er også en del jægere, der i dag har valgt at anskaffe sig 2 forskellige riffelkikkerter, f.eks. en til pürsch og anstandsjagt og en til tryk og drivjagt, så de altid har mulighed for at skifte til det optimale til den pågældende jagtform. Til disse jagtformer vælges som regel en kikkert 2.5-10x56 el. 3-12x56 til pürsch og anstandsjagt. Til tryk og drivjagt vælges som regel en kikkert 1.25-4.5x26E el. 1.5-6x42, men der er en del jægere som i dag foretrækker et holosight eller et red dot til de hurtige skud på de forholdsvis korte afstande.